Vi er kommet i julehumør…
Er du allerede så småt begyndt at købe årets julegaver, men mangler lige lidt ekstra pynt til pakken, så fortvivl ikke. Vores dygtige børne- og ungdomsspillere sælger nemlig i år flotte Til og Fra skrabekort, som du kan sætte på pakken. Overskuddet går til Danske Hospitalsklovne, som gør en forskel på de danske børneafdelinger og til Tarp Boldklubs børne-og ungdomshold.
Ved køb af disse kort støtter du altså to rigtig gode formål, og har samtidig muligheden for at skrabe dig til Gavekort til Bravo Tours på 20.000 kr. (2 stk.), gavekort til Matas på kr. 200,- (200 stk.) samt gavekort til Fætter BR på kr. 200,- (200 stk.).
1 pakke koster kr. 40,- og indeholder 4 styk Til og Fra skrabekort.
Spillerne vil i de kommende uger cirkulere i Tarp/Bryndum området og vi håber, at alle vil tage godt imod dem og køber rigeligt :)